Nakskov Elnet A/S - Gode råd
Når du sparer på dit forbrug af el, vand og varme, gavner du både miljøet og din egen økonomi.
Her på siden kan du finde en række gode råd, der kan være med til at nedsætte dit energiforbrug. Du kan også finde råd om, hvordan du passer på dine afløb og kloakker.
SPAR PÅ STRØMMEN
- Lad ikke lys og elektriske apparater være tændt, når der ikke er brug for det.
- Lad ikke elektriske apparater stå på standby.
- Skift til A-pærer i hele huset.
- Hold en temperatur på 5°C i køleskabet.
- Luk ikke køleskabet op i utide.
- Lad ikke lågen til køleskabet stå åben for længe.
- Hold en temperatur på minus 18°C i fryseren.
- Stil fryseren et koldt sted.
- Sørg for at lågen til fryseren slutter tæt.
- Gryder, kasseroller og stegepander skal være plane i bunden og passe til kogepladen.
- Brug en kogeplade i stedet for ovnen.
- Brug brødristeren til opvarmning af enkelte boller.
- Fyld ovnen op.
- Udnyt ovnens for- og eftervarme.
- Lad emhætten køre på det lavest mulige trin, der er nødvendigt.
- Tilslut opvaskemaskinen til koldt vand.
- Fyld opvaskemaskinen helt op.
- Lad opvaskemaskinen køre på det mindst energislugende program, der er nødvendigt.
- Fyld vaskemaskinen helt op.
- Spring forvasken af tøjet over.
- Vask tøjet ved den lavest mulige temperatur, der er nødvendig.
- Brug tørresnor i stedet for tørretumbler i sommerhalvåret.




